Trollingtræf Bornholm 2012

Der har været i alt 155 deltagere fordelt i 78 både

Der er fanget i alt 524 laks i alt 2928,60 kg. gennemsnit på 5.59 kg.
46 laks var over 10 kg.

Der er fanget i alt 3 ørreder i alt 12,6 kg. gennemsnit på 4,2 kg.
1 ørred var over 5 kg.
Der er fanget i alt 434,62 meter fisk

Største ørreder:

06-apr
Peter Sørensen (Micalis)
5,02 kg.
Gavekort 2.000 kr. til Sport Dres Rønne

06-apr
Peter Sørensen (Micalis)
3,80 kg.
SG 47 LCX linjetællerhjul

04-apr
Niels Erik Friis (Team Friis)
3,78 kg.
Plano Grejboks

Største laks



03-apr

Tommy Larsen (Katrine)
14,22 kg.
Garmin Søkortplotter m/VHF 300 I AIS

03-apr
Tonny Johansen (Mie)
14,00 kg.
Gavekort 6.500 kr. til Sport Dres i Rønne

02-apr
Kim Hansen (Sea Pro)
13,82 kg.
Gavekort 4.500 kr. til Sport Dres i Rønne

Flotteste fisk

04-apr
Mike Holmgaard (Sillehaj)
konditionsfaktor 1415,00
2 Trollingstænger m/SG 47 linjetællerhjul

Ugens båd


1.
Sea Pro
Kim Hansen/ Henrik Tolstrup
Point 2514,00
fanget i alt 35 laks.
Lowrance HDS 7 ekkolod/søkortplotter m/søkort og structure scan

2.
Fru Madsen
Gnom
Point 2247,00
fanget i alt 38 laks
Gavekort 1.500 kr. til Sport Dres i Rønne

3.
Mit Bæst
Lasse Nielsen og Jørn Wolner
Point 2036,80
fanget i alt 27 laks
Gavekort 1.000 kr. til Sport Dres i Rønne

Ugens vindere af billet til BornholmerFærgen

John Eriksen (Titro)
Brian Kure (Mini Kure)
Allan Törnqvist (Great Balls of Fire)
René Andersen (Team Lillevang)
Niels Erik Friis (Team Friis)
Kim Wogelius (Dupont & Dupond)
Ove Gordon Pedersen (Gordon)
Kim Hansen (Sea Pro)

Ugens vindere af et Daiwa SG 47 linjetællerhjul

Gnom (Fru Madsen)
Finn Christoffersen (No Limit)
Gnom (Fru Madsen)
John Eriksen (Titro)
Keld Jørgensen (Finn Speed)
Gnom (Fru Madsen)
Gnom (Fru Madsen)
Claus Wichmann (Gnavpot)

Lørdag d. 31/3. Så gik starten på årets Trolling Træf, men vejrguderne mente ikke det samme. Der var lovet storm, sne og meget mere, så stort set alle både blev i land. Der var dog 3 lokale hardcore skippere, der med deres gaster i bådene Titro, Mit Bæst og fru Madsen, sejlede ud af Nexø havn kl. 6.00 om morgenen, (hvor vejret var rimeligt til det, på den side af øen) velvidende at det ville friske meget op hen ad middagstid.

Leif og John i båden Titro kunne hurtigt melde om et 4 dobbelt hug og Gnom med Fru Madsen fortalte også lystigt om et godt fiskeri. Ved indvejningen om aftenen kom Jørgen Wolner fra båden Mit Bæst og indvejede 6 laks der var taget i 2 x 3 dobbelthug.

Største laks på 1. dagen, med en længde på 108 cm. og den flotte vægt på 13,34 kilo, blev indvejet af Gnom som havde 4 laks i båden.

Søndag d. 1/4 var vejrguderne i lidt bedre humør, selv om der stadig og især om formiddagen var buler på vandet. Flere mindre både valgte også at blive i havn. I alt blev der indvejet 55 laksebasser, hvor de fleste var ”pæne spisefisk”. Kim og Tonny i båden Mie, vejede 6 fisk ind, mens Henrik og Kim i Sea Pro havde fundet formen igen og kom med ikke mindre end 10 laks, med dagens største på 10,42 kilo.

Mandag d. 2/4 var vinden tiltaget igen og det var hulens koldt og kun få både sejlede ud. Der blev på dagen vejet 23 laks ind, hvor Allan og Nicholas kom med de 3 hvoraf den største var på 9,88 kilo. Fru Madsen må have strøget Gnom godt op til den dag, han havde i hvert fald et rigtigt godt fiskeri og havde haft kontakt med en del flere end de 9 laks som han indvejede og som Gnom siger, så er vi i gang igen. Kim Hansen fra båden Sea Pro, indvejede dagen største laks på 13,82 kilo.

Tirsdag d. 3/4 var endelig en rigtig ”lakse-vejrdag” Der bliv fisket på liv og løs fra morgenstunden og radioerne var heller ikke stille et øjeblik. Der blev hele tiden meldt om fangster over det hele. En erhvervsfisker havde nær ikke kunne sejle i havn efter at have røgtet sine kroge, hvor der i bland var 3 laks i 20 kilos klassen. Han var totalt omringet af Trollingbåde, dog uden held for dem i at fange nogen i den størrelse. Ved indvejningen om aftenen var der liv på pladsen. Den ene lystfiskerhistorie afløste den anden og snakken om de” glade øjeblikke” gik livligt. René, der var alene i båden Lillevang, havde sit livs fiskedag, med kontakt op til 15 fisk og efter 9 fisk i båden, måtte han til sidst kapitulere. Kræfterne var sluppet op og han sejlede i havn ved 16 tiden. Tonny og Kim i båden Mie havde 3 stk 10+ med største på 14 kilo ud de 7 de indvejede. Teddy og Ulrik var sejlet sydvest om Hammerren i båden Seabird og kom også med 6 flotte fisk.

117 laks var vejet ind når dagens indvejning sluttede kl. 19.00 .

Der var lovet dårligt vejr næste dag så der blev fisket længe den dag og efter ”dagens indvejning” kunne de der kom sent ind, veje fisk ind til næste dags medtælling og her kom der også laks i ”rigelige mængder” - 61 i alt og dagens største på 14,22 kilo blev vejet ind af Tommy, der fiskede i både Katrine. Peter og Carsten i båden Micalis, der også havde fisket imellem Hammeren og Hasle gjorde sig også bemærkede med hele 11 flotte laks, hvor af de 2 var på 10+.

Onsdag d. 4/4 – atter en møgvejrs dag, vinden i øst og op til 15 sekundmeter holdt næsten alle både i havn, dog havde Lasse og Jørgen i båden Mit Bæst lagt en snu taktik, de var tirsdag aften sejlet helt ubemærket til

Rønne og kunne næste dag fiske på læsiden ud for Hasle og meget overraskende for alle, kom de med deres ”Fisketjerre” fuld af 6 friskfangede laks, med største på 10.32 kilo.

Torsdag d. 5/4 havde vinden atter lagt sig og vandet var som nystrøget, solen skinne fra en blå himmel fra morgenstunden og allerede fra 4-5 tiden om morgene var der liv i de ivrige. Forventningerne til dagen var store, men denne dag var laksene dog ikke så huggelystige, de kom nok hviledagen i hu og holdt sig fra krogene. Kl. 19.00 om aftenen havde der været 64 laks ind over vægten med den største på 12 kilo fanget af Kim i båden Dupont & Dupond.

Efter kl. 19.00 kom der dog flere fisk, 51 i alt. Trolling-Logen havde genfundet tidligere års fiskeri og vejede ikke mindre end 9 fisk ind og Peter og Carsten i Micalis kom med 7 fisk hvor de 2 var et par pæne havørred og den største på 5.02 kilo. Denne dag var præget af, at nogle både have pæne fangster, mens andre bare ikke kunne få dem til at bide på, selv om de fiskede de samme steder.

Fredag d. 6/4 var atter en fantastisk morgen, men der var lovet vind op ad dagen og rigtigt møgvejr til lørdag der er sidste dagen i træffet, så ved solopgang var rigtig mange både på vandet. Det blev også rigtigt laksevejr og for nogen en uforglemmelig dag, Claus og Lars i båden Solveig fik et 8 dobbelt hug og de havde bidt på helt nede fra 110 fod og helt op i vandoverfladen, så der kom hektisk aktivitet i den lille båd. Allan og Nicolas i båden Greit Borl and feier havde ringet til Don Olsen for at få nogen positioner ved stablen, de sejlede lige efter anvisningerne og fik 5 flotte fisk og drengen Nicolas fik sin første +10. Ole og Flemming fra båden Targa kom med ikke mindre end 16 fisk ”de havde fundet” på deres gamle fiskepladser. Henrik og Kim fra Seepro havde kontakt med over 20 fisk, hvor af flere 3 og 4 dobbelt huk og et enkelt 8 dobbelt hug, så det var de dygtige drenges livs mest travle dag på havet af alle kontakter havde de 12 laks med til indvejningen. Gnom fra Fru Madsen havde osse den dag et godt fiskeri og mistede en ”rigtig stor bombe” efter den havde været inde ved rælingen 3 gange stak den direkte ned under kølen og væk var uhyret.

I mellem kl. 17.00 og 19.00 blev der vejet ikke mindre end 117 laks ind.

Efter kl. 19.00 indvejede Stoffer og Klaus fra båden Gnavpot 6 fine spisefisk, mens det ikke havde været Jørn og Lasses dag og måtte nøjes med at indveje en enkel laks.

Lørdag d. 7/6 – sidste dag. Vandet lå blankt kl. 04.00 om morgene og et få antal af de mest konkurrende var tidligt ude, da det kun var et spørgsmål om tid før stormen ville komme, og det gjorden den sidst på formiddagen. Men anstrengelserne bar frugt for de ihærdige. Henrik og Kim i båden Seepro kom ind med 4 flotte fisk hvor af der var 2 +10 og en som kun manglede 20 gram i også at være det. Gnom med Fru Madsen havde 7 laks, hvor den ene var en +10 er, mens de andre var mindre fisk.

Vejret på sidste dagen blev en rigtig kold vinterdag, det var hunde koldt og kommunen måtte ud med saltsprederne. Vi valgte derfor at trække selve præmieringen inden døre, hvor deltagerne kunne hygge sig med lidt salte chips, for at fremtvinge den dagens trang til lidt fugt til ganen.

Det var naturligvis ærgerligt at præmieringen ikke kunne foregå under en blå himmel og imellem masser af friskfangede fisk, men vejrguderne har vi heldigvis ikke magten over og godt for det.