Trollingtræf Bornholm 2010

Der har været i alt 142 deltagere fordelt i 72 både 

Der er fanget i alt 278 laks i alt 1444 kg. gennemsnit på 5.19 kg. 
14 laks var over 10 kg. 

Der er fanget i alt 24 ørreder i alt 76,50 kg. gennemsnit på 3,19 kg. 
2 ørreder var over 5 kg. 

Der er fanget i alt 243,56 meter fisk

Resultatliste & præmier:

Største ørreder:


29 mar. Ib Andersen, (Manneken Pis) 7,12 kg. 
Lowrance ekkolod-GPS søkortpolotter HDS 5X

03 apr. Philip Teller (Sleipner) 5,28 kg.
Gavekort 2.500 kr. til Sport Dres i Rønne

28 mar. Erik Nielsen (No Panic) 4,40 kg.
Gavekort 1.000 kr. til Sport Dres i Rønne

Vinder laks:


31 mar. Kim Pedersen, (Team Explorer) 13,14 kg
Garmin 4010 Søkortplotter værdi ca. 20.000 kr.

2. plads


01 apr. Peter Bill, (Flex) 12,38 kg.
Gavekort 6.500 kr. til Sport Dres i Rønne

3 plads.


02 apr. Claus Hein, (Kosten) 12,02 kg.
Gavekort3.500 kr. til Sport Dres i Rønne


Flotteste fisk

03 apr. Philip Teller (Sleipner) 
konditionsfaktor: 1,415

Ugens båd

Bulderbassen, Lasse Nielsen og Jørn Wolner
Point: 1539,80 - fanget i alt 28 laks
Gavekort 6.500 kr. til Sport Dres i Rønne + 2 Automatveste fra Bornholms Flådeservice

Ugens vindere af billet til BornholmsTrafikken 

Jimmi Bested (Team Ærø) 
John Eriksen (Titro) 
Kim Hansen (Sea Pro) 
Keld Jørgensen (Max 2) 
Kim Wogelius (Dupont & Dupont) 
Manfred Bargholt (Die Zwei) 
Kim Hansen (Sea Pro) 
Jan Kohlmetz (Sallijo)

Ugens vindere af Pen 320 GTI tællerhjul 

Kim Christiansen (Murerbaljen) 
Lejf K. Pedersen (Titro) 
Henrik Tolstrup (Sea Pro) 
Thomas Pedersen (Team Explorer) 
Thomas Pedersen (Team Explorer) 
Jens Christensen (Silden III) 
Henrik Tolstrup (Sea Pro) 
Henning Schmidt (Flying fish)


Det traditionsrige Trollingtræf Bornholm fik noget at en blæsende start.

Lørdag d. 27. marts havde metrologerne varslet storm og kuling, hvilket de desværre også fik ret i. Så de fleste både blev i land. Enkelte havde dog været lidt snu og stak til søs kl. 06.00 om morgenen for lige at nå det tidlige træk inden blæsten kom. Det må også siges at det gav gevinst. Lejf K. Pedersen og John Eriksen fra båden Titro kom ind med 4 laks og 1 havørred.

Søndag var også blæsende og nogle forsøgte sig kystnært uden de store resultater.

Enkelte større både var dog ude. Andre forsøgte men opgav og tog i stedet en hyggedag.

Fiskeriet var ligesom vejret også dårligt, men lige på hjemturen gik Henrik Tolstrup og Kim Hansen fra Sea Pro igennem en laksestime og fik et femdobbelt hug, hvor de fik de fire med sig ind.

Mandag morgen havde vinden lagt sig lidt, men den havde stadig skarpe tænder, hvilket holdt mange i havn om formiddagen, men da alle havde laksefeber, blev der blev fisket igennem om eftermiddagen.

Mellem kl. 17.00 og 19.00 blev der indvejet 20 fisk, hvor bl.a. Jogvan Frederiksen kom med 5 laks, den største på 11,48 kilo. Philip Teller i båden Slejpner fik en på 11.14 kilo.

Jakob Nielsen i Trolling-logen havde da også haft en god dag med 6 fisk i båden. Ib Andersen fra Manniken Pis kom ind med en flot fed havørred på 7,12 kilo.

Fra kl. 19.00 til kl. 20.00 blev der vejet 24 laks ind og her brillerede bl.a. Kaj Albrechtsen med 8 fisk i båden No Fish.

Tirsdag var vejrguderne i godt påskehumør. Solen skinnede og havet lå blankt. Der blev fisket godt og om aftenen mellem kl. 18.00 og 19.00 blev der vejet en fisk ind i minuttet. 3 af de indvejede laks vejede over 10 kilo og 4 lå lige under.

Flemming Snowman og Mads Ørum havde hele 10 laks i båden Playboy den dag, skarpt forfulgt af Thomas Stoffer og Claus Wickmann med 7 laks i båden Gnavpot.

Onsdag lagde tågen sig som en tæt dyne omkring lakseøen. Sigtbarheden var i perioder helt nede på 25 m. hvilket holdt flere både i land. Men tågen kunne ikke stoppe de mest laksehungrende fiskere. Gnom fra båden Fru Madsen havde et 7 dobbelt hug, han fik desværre kun de 3 fisk i båden, men forsatte fiskeriet ufortrødent og vejede i alt 8 laks ind. Båden Sea Pro der har et fantastisk fiskeri hvert år til træffet havde 5 laks i båden med den største på 11,16 kilo. Men godt gik det også for Kim Pedersen i båden Team Explorer, der kom med 4 laks, hvoraf den ene kom op på en foreløbig førsteplads med 13,14 kilo.

Torsdag morgen var bølgerne blevet lidt krappere, men tågen var væk og solen skinnede. Der var mange aprilsnarre rundt på WHF’erne og fiskeriet blev også mest til snakken. Laksene var mætte og ville ikke rigtigt bide på krogen. Kl. 19.00 var der kun vejet 22 laks ind, hvor Lasse Nielsen og Jørgen Wollner stod for de 7 laks i båden Bulderbassen. Største laks kom Bill fra båden Flex med, der stoppede vægten på 12,38 kilo.

Efter kl. 19.00 kom der yderligere 15 laks og en enkelt havørred ind og her var det igen Sea Pro der viste deres styrke i træffet med 7 laks i båden.

Fredag havde vejrguderne dømt sol over lakseøen og vandet lå spejlblankt. Vi havde nok alle troet på at det ville blive en af årets ”fiskedage”, men de små laksebasser holder også fri langfredag, hvor de åbenbart havde fastedag, de havde i hvert tilfælde ikke lyst til at bide på krogene.

Til gengæld var det lidt større laks der blev vejet ind. Her fik Claus Hein og Steen Stender deres første +10’er af de i alt 5 der var i den klasse den dag.

Lørdag morgen brillerede igen med en fantastisk solopgang og spejlblankt vand.

Det var sidste træfdag og der skulle satses stort fra morgenstunden. Alle gik naturligvis efter at komme i land med en vinderfisk, men der var også kamp til stregen om den ærefulde placering som Ugens bedste båd. Team Bulderbassen og Team Sea Pro var i meget tæt kapløb, så der blev ikke sovet meget natten mellem fredag og lørdag. I alt blev der under den sidste dag vejet 42 fisk ind, indtil sidste frist for indvejning klokken 18.00.

Dommerne trak sig tilbage for at regne alle præmieringerne ud og imens hyggede alle deltagere sig med gode historier om fighter og oplevelser i ugen der nu var gået, indtil præmiering og præmieoverrækkelse kørte af stablen kl. 19.00.


Melsted Trolling Center har over 15 års erfaring med trollingfiskere. Sidst i 80´erne, da trollingfiskeriet endnu var i sin vorden i Danmark, stillede Sannes Familiecamping sine faciliteter til rådighed for pionererne.

Med kun 500 m til Melsted Havn var dette den ideelle base for jagten på storlaks. Året efter satte de selv hinanden stævne i påsken til et Trolling Træf, der således blev det første. Dette træf har Allan fra Sannes Familiecamping siden hen holdt i hævd og det er nu blevet en årlig begivenhed, med et træf, der strækker sig over en hel uge.Udover udlejning af trollingbåde, har Melsted Trolling Center en lille grejforretning, som fører de mest fangende agn og det trollingudstyr man kan stå og mangle. Gør man som gæst en rigtig storfangst under sit besøg, bliver årstal, laksens vægt og fangers navn indgraveret på en messingplade og hængt op på den store egetræsplanke blandt de andre storfangere.