Trollingtræf Bornholm 2008

Laksefiskeri i verdensklasse.

Gruppebillede ved præmiering

Trollingtræf Bornholm var igen i år en succes. De dage som træffet varede, var vejrguderne ikke med os og det blev til i alt 2 rigtig gode og to halv gode fiskedage, de øvrige dage var ikke optimale vejrmæssig. Trods at vejrguderne havde haft helt andre udsigter først på ugen, meldte de pludselig om snestorm og kraftig blæst!

Hver båd indvejede i snit 3 laks ind under træffet. Det må siges at være ganske pænt oven på de relativt få fiskedage til træffet. Laksene havde en gennemsnitsvægt på 5,4 kg og de 12 laks var over 10 kg.

Der var 75 både tilmeldt træffet, og der var noget at glæde sig til. Laksene flyttet sig rund om hele Bornholm, hvor det blev fanget fisk over det hele. Der blev fanget i alt 244 laks og 13 havørreder. Fangsterne i 2008 hører til i den bedre halvdel af samtlige 16 afholdte træf, og havde der været nogle flere fiskedage, kunne det have blevet et af de bedste træf fangstmæssigt.

Der dystes naturligvis om at fange de største og flotteste fisk, for naturligvis konkurrerer man og selvfølgelig er der indbyrdes kappestrid og venskabeligt drilleri, men der er først og fremmest en rar atmosfære, hvor lystfiskere med hang til trollingfiskeri kan udveksle erfaringer og oplevelser.

Trollingtræffet foregår i en hyggelig atmosfære, hvor der hver dag under indvejningen er lidt godt til den saltvandstørre gane, komponeret med de gode fangsthistorier.

Hver dag blev der blandt de indvejede fisk trukket lod om en fri rejse til bil og bådtrailer med BornholmsTrafikken, et Shimano Tekota LC. 600 tællerhjul og 2 Grejbokse fra Smyril Line.

Selv om trollingtræffet handler meget om hygge, så var der en række flotte præmier på spil. Et Garmin 4012 (GPS/Ekkolod). Den nye Canon 10TS-downrigger med stålspole, Shimano Tekota LC. 600 tællerhjul, en masse, overfarter med Bornholmstrafikken og et væld af gavekort til SportDres på i alt 19.000 kr. så præmierne var der bestemt ikke noget i vejen med, dertil kom sol og vind i passende mængder.

Der var meget tæt løb blandt de tre største laks, men endnu tættere var det til ugens båd, hvor Sea Pro havde 1186,60 point og Sillehej havde 1183,60 point. Dette medførte og til en trøstepræmie til ugens båd nr. 2

Resultatliste & præmier:

Største ørreder fanget af:

Brian Nielsen (Team M & M) 7.20 kg.                                 
Gavekort på 3500 kr. til SportDres Rønne

Thomas Iversen (Team Toby) 5,25 kg.                                
Gavekort på 2500 kr. til SportDres Rønne

Henrik Tolstrup (Sea Pro) 4,56 kg.                                     
Gavekort på 1000 kr. til SportDres Rønne

Største laks fanget af:

Kim Svendsen (Ofelia) 13,64 kg.                                       
Garmin 4012 værdi ca. 20.000 kr. Fairpoint

1 Præmie laks - Kim svendsen
Thomas Pedersen (Explore) 13.42 kg.                               
Gavekort på 7500 kr. til SportDres Rønne

2. præmie laks Thomas Pedersen

Mike Holmgaard (Sillehej) 13,36 kg.                                   
Gavekort på 4500 kr. til SportDres Rønne

Flotteste fisk fanget af:

Henrik Lejbølle (Milla), konditionsfaktor på 1,213                 
Greys Trollingstang + Shimano Tekota LC. 600

Ugens båd blev:

Sea Pro med Henrik Tolstrup og Kim Hansen                    
Canon Mag 10 TS downrigger

Ugens Båd  Team Sea Pro

Sillehej med Mike og Bjarne Holmgaard                           

To automatveste – Bornholm Flådeservice


Melsted Trolling Center har over 15 års erfaring med trollingfiskere. Sidst i 80´erne, da trollingfiskeriet endnu var i sin vorden i Danmark, stillede Sannes Familiecamping sine faciliteter til rådighed for pionererne.

Med kun 500 m til Melsted Havn var dette den ideelle base for jagten på storlaks. Året efter satte de selv hinanden stævne i påsken til et Trolling Træf, der således blev det første. Dette træf har Allan fra Sannes Familiecamping siden hen holdt i hævd og det er nu blevet en årlig begivenhed, med et træf, der strækker sig over en hel uge.Udover udlejning af trollingbåde, har Melsted Trolling Center en lille grejforretning, som fører de mest fangende agn og det trollingudstyr man kan stå og mangle. Gør man som gæst en rigtig storfangst under sit besøg, bliver årstal, laksens vægt og fangers navn indgraveret på en messingplade og hængt op på den store egetræsplanke blandt de andre storfangere.