Trollingtræf Bornholm 2006

Melsted Trolling Center var endnu en gang rammen om årets store trollingkonkurrence i påskeugen på lakseøen Bornholm.

Træfvindere 2006
De stolte vindere 2006, samt arrangøren...

Trollingtræffet startede lørdag den 8. april. 
Det blæste en del om lørdagen, men der kom alligevel otte laks og tre havørreder til indvejning. Den største laks den dag var på 13,6 og blev fanget af Per Sjøstrøm.
I år faldt påsken sent, men det kunne ikke mæres meget på vandtemperaturen! Den lå kun på ca. 1½ grad.

Søndag blæste det op til kuling og kun nogle få vågede sig ud på havet. Det kom der fem laks og tre havørreder ud af. Den største laks blev fanget af Manfred Bargholt og vejede 8,42 kg.

Mandag blæste det stadig, dog ikke helt så meget, men det satte alligevel en ”dæmper” på fiskeriet. Der blev fisket i det øverste vandlag med dipsy divere og yellow birds.
Der blev indvejet 13 laks den dag og den største vejede 14,6 kg. Men lystfiskeren som havde fanget den, var ikke tilmeldt konkurrencen, så dagens vinder var Jens Ulrik Andersen med en laks på 13,29 kg.

Tirsdag var det blevet fint vejr. Der blev fanget 33 laks og tre havørreder den dag. Den største laks var på 11,28 kg. og blev fanget af Kim Pedersen. Den største havørred blev fanget af Mads Ørum og var på 6,22 kg. De blev ikke fanget der, hvor fødefiskene var, ved Christiansø, men til gengæld sydpå, hvor der ingen fødefisk var at se.
Den højeste vandtemperatur blev målt til 3,1 grad.

Onsdag skinnede solen men det blæste dog igen en hel del. Men om det blæste så meget, kunne man alligevel komme ud og ligge i læ på sydkysten.
Der blev indvejet i alt 25 laks og to havørreder. Den største laks var på 12,54 kg. og blev fanget af Jørgen Wolner. Største havørred vejede 4,02 kg. og blev fanget af Rainer Westendorf. Sydpå var der begyndt at ses fødefisk og vandtemperaturen var sneget sig op på 3,4 grader.

Torsdag blæste det stadig en del. Don Olsen gjorde det fint ved at sejle ud tidligt om morgenen og så fiske hele vejen tilbage igen, hvor han så havde bølgerne agter ind. Det belønnedes da også med dagens største laks på 13,78 kg.

Fredag blæste det stadig og en del både opgav at tage på vandet. Der blev stadig fisket sydpå, ud for Svaneke, hvor man kunne ligge nogenlunde i læ. Der blev indvejet seks laks og den største, som blev fanget af Jan Kohlmetz, vejede 7,04 kg.

Lørdag var sidste hele fiskedag under træffet. Det blæste en smule mindre og næsten alle både var ude igen. Der blev fanget i alt 12 laks og tre havørreder. Største laks vejede 10,66 kg. blev fanget af Michael Laursen og største havørred vejede 4,36 kg. og den blev fanget af Flemming Snowman.
Det var stadig sydpå, at de fleste fisk blev fanget. I Simrishamn var fiskeriet heller ikke særlig godt, så de svenske trollingfiskere tog til Bornholm for at fiske.

Søndag var sidste dag i Trollingtræffet. Der blev fanget syv laks og to havørreder. Den største laks blev fanget af Klavs Bak og vejede 10,74 kg. og den største ørred vejede 4,66 kg.  Træffet sluttede kl. 12.00 og derefter var der præmieuddeling. 

Trollingtræf 2006 præmiering (PDF)

Stemning 2006
De var da ikke så svært at fange sådan en krabat...

Stemning 2006/1
Ja, se vi kan også fange laks...

Stemning 2006/2
Skål...

Stemning 2006/3
Efter dagens fangst, slappes der af i hytterne...